Nyeste resultater

Publikationer:

 

“Development of blood-based biomarker tests for early detection of colorectal neoplasia: Influence of blood collection timing and handling procedures”

Læs: Clinica chimica acta; international journal of clinical chemistry (2020 Aug)p. 39-53 issn:1873-3492)

Resultaterne vurderer påvirkning af en udrensning af tarmen på kolorektal kræftassocierede biomarkører. Derudover vurderes effekten af enkelt versus dobbelt centrifugering af plasma-biomarkører.

 

Enhanced Performance of DNA Methylation Markers by Simultaneous Measurement of Sense and Antisense DNA Strands after Cytosine Conversion.

Læs: Clinical chemistry (2020 May) (issn:1530-8561)

Studiet har afprøvet om følsomheden af methyleringsbaserede ctDNA-påvisningsstrategier kunne øges ved at målrette begge DNA-strenge efter bisulfitkonvertering. De fleste eksisterende DNA-methyleringsbaserede metoder til påvisning af cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) er baseret på omdannelse af ikke-methylerede cytosiner til uracil. Efter denne konvertering er de 2 DNA-strenge ikke længere komplementære; gennem målretning af kun 1 DNA-streng, udnyttes blot halvdelen af det tilgængelige input-DNA.

 

“Biomarkers for Early Detection of Colorectal Cancer:The Early Detection Research Network, a Framework for Clinical Translation”

Læs: A publication of the American Association for Cancer Research, cosponsored by the American Society of Preventive Oncology (2020 Apr) issn:1538-7755)

Artiklen gennemgår eksisterende biomarkører i praksis og dem, der er i udvikling med klinisk relevans for tidlig påvisning af kolorektal neoplasi, med en vægt på dem, der er udviklet af efterforskere af National Cancer Institute’s Early Detection Research Network (EDRN). Desuden gennemgås afvigende methylerede DNA-markører (blod og afføring), afføringsbaserede markører (inklusive FIT-DNA) og en række opkommende blodbaserede markøranalyser (proteinmarkører, glycoproteiner inklusive muciner, cellefrie DNA-test) og individuelle markører og biomarkørpaneler, muligheder og barrierer for evt. brug af biomarkører i klinisk praksis diskuteres

 

“Gel-Based Proteomics of Clinical Samples Identifies Potential Serological Biomarkers for Early Detection of Colorectal Cancer (CRC)”

Læs: International journal of molecular sciences (2019 Dec) Issue 23 issn:1422-0067)

Resultaterne antyder at mindst et af de i forskningsprojektet identificerede proteiner, Tpm3, kunne bruges som en biomarkør til tidlig påvisning af CRC, hvor yderligere undersøgelser skulle kunne give entydig bevis for den reelle kliniske værdi og anvendelighed af Tpm3.

 

“The concentration of the cleaved suPAR forms in pre- and postoperative plasma samples improves the prediction of survival in colorectal cancer:
A nationwide multicenter validation and discovery study.”

Læs: Journal of surgical oncology (2019 Dec)Issue 8 p. 1404-1411 issn:1096-9098)

Resultaterne evaluerer potentialet i at  måle den blodbaserede biomarkør (suPAR), før og efter operation for kolorektal-cancer, som indikator for eventuel tilbagevendende sygdom (recidiv).

 

“Novel DNA methylation biomarkers show high sensitivity and specificity for blood-based detection of colorectal cancer
-a clinical biomarker discovery and validation study”

Læs: Clinical epigenetics (2019 Nov) Issue 1 p. 158 issn:1868-7083)

Resultaterne viser, at blodprøver med måling af tre cancer-associerede DNA-metyleringer kan indgå i tidlig detektion af kolorektal-cancer og dermed reducere sygdommens dødelighed.

Resultaterne er overraskende gode og giver indikation om, at en blod-baseret DNA test kan være et afgørende skridt i udvikling af blod-baserede biomarkører til tidlig detektion af/screening for tarmkræft.

 

“Evaluation of algorithm development approaches: Development of biomarker panels for early detection of colorectal lesions”

LæsClin Chim Acta. 2019 Nov ;498:108-115. doi: 10.1016/j.cca.2019.08.007

Resultaterne viser, at udvikling af algoritmer kan føre til en sikrere metode til identifikation af personer med kræftsygdom.

 

“Genome-wide cell-free DNA fragmentation in patients with cancer”

Læs: Nature 2019, Jun:570(7761);385-389

Resultaterne viser, at en nyudviklet analyse metode kan detektere fragmenter af celle-frit DNA i blodprøver.
Hos raske mennesker stammer fragmenterne overvejende fra leukocytter, mens fragmenterne
hos patienter med cancer overvejende er tumor-deriverede.
Metoden er ikke nær så vanskelig som tidligere udviklede metoder til DNA analyser.
Derfor kan der formentlig gennemføres analyser af endog meget store projekter, hvilket vi er startet på.

Resultaterne viser også, at fragmenter fra DNA kan anvendes til detektion af personer med cancer.
Derfor kan metoden formentlig forbedre eksisterende metoder til blod-baserede DNA analyser
til tidlig detektion af cancersygdom.

 

“Increased serological, cancer-associated protein biomarker levels at diagnosis of large bowel adenoma: Risk of subsequent primary malignancy?”

Læs: Acta Oncol. 2019 58(sup1):S42-S48. doi: 10.1080/0284186X.2018.1540885. Epub 2018 Dec 7.

Det retrospektive projekts resultater viser, at personer som ved koloskopi fik diagnosen ”adenom i tarmen” og samtidig havde et høje koncentrationer at cancer-associerede, blod-baserede biomarkører havde en høj risiko for at udvikle en kræftsygdom i årene efter koloskopien, sammenlignet med personer med diagnosen ”adenomer i tarmen”, men uden forhøjede biomarkører i en blodprøve

“Triage for selection to colonoscopy?”Billedresultat for pdf ikon

Læs: Eur J Surg Oncol. 2018 Oct;44(10):1539-1541. doi: 10.1016/j.ejso.2018.06.013. Epub 2018 Jun 23.

Resultater viser, at brug af et triage koncept (= alder + en afføringsprøve for usynligt blod + en blodprøve)
—som grundlag for tilbud om koloskopi—
formentlig kan nedsætte behovet for koloskopi-undersøgelsen med omkring 30%.
Brug af triage-konceptet kan eliminere ventetider på undersøgelsen,
gavne sundhedsøkonomisk og den enkelte, som undgår unødig, ubehagelig og ikke risiko-fri  undersøgelse.

Resultaterne er opnået gennem flere store kliniske forskningsprojekter med fokus på biomarkører for kræft.

 

“Direct detection of early-stage cancers using circulating tumor DNA”

Læs: Science Translational Medicine 2017;9:403


Resultaterne viser
, at DNA mutationer i blodprøver kan identificere 71% af de, som har tidlige stadier af tarmkræft

Resultatet af et samarbejde mellem Johns Hopkins University, Baltimore, USA;
MoMA, Skejby—og hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

 

“Serological biomarkers in triage of FIT-positive subjects”

Læs:  Scandinavian Journal of Gastroenterology 2017;52:742-4.)


Resultaterne viser
, at en kombination af en persons alder, personens screeningens test for usynligt blod i afføring (FIT) og en blodprøve med stor sikkerhed kan identificere personer med tarmkræft eller forstadier.

Personer som kan blive overset med en afføringsprøve alene
.

 

Resultat validering:

Biologiske markører i blod kan tidligt påvise risiko for fremtidig udvikling
af kræftsygdom

30.10.2016
Vores grundliggende hypotese er nu bekræftet. Vi har påvist, at:
forhøjede værdier af en eller flere af vores kræft-associerede biomarkører relaterer til øget risiko for─over tid─at udvikle kræftsygdom.

Vores store projekt ─ Endoskopi III, Del 2 (2016-2022) ─ er designet  iht. denne hypotese:

En screening med en afføringstest ”uden fund” kan være et ”falsk negativ-svar”, idet en malign sygdom allerede kan være under udvikling (jf. en mulig forhøjet biomarkørværdi).
Ved forhøjede biomarkører uden fund eller anden forklaring bør udredning/opfølgning formentlig tilbydes.

Videnskabelig værdi – trods beskæringer i omfang

Endoskopi III/ DEL 2- projektet

For første gang gennem vores forskningsrække har vi været nødsaget til at tage en konsekvens
af manglende tiltro til en samarbejdspartners videnskabelige troværdighed
– og heraf tvivlsomme resultater.

Projektets styregruppe har måttet vælge at stoppe et samarbejde.
Manglende økonomi betyder stop i projektets indsamling af blodprøver og data—nu ca. midtvejs i projektet.


Vores store ambitiøse projekt med indsamling af blodprøver fra mere end 30.000 personer,

som var screenet negative for usynligt blod i en afføringsprøve i det danske tilbud om screening for tarmkræft
— fortsætter — men, i en beskåret udgave.
De mange deltagere blev bedt om at afgive en blodprøve hvert andet år over 4 år. Omkr. 1.500 i Amager Hospitals optageområde vil nu blive bedt om at afgive tredje blodprøve i år 2020 og 2021.

Alle indsamlede blodprøver og data vil fortsat indgå i analyser og bearbejdninger,
som kan resultere i et koncept baseret på cancer-associerede biomarkører i blod
til tidlig detektion af personer med en pågående kræftsygdom eller kræftsygdom under udvikling.

 

HVORFOR beskæringer

Samarbejder ….. KLIK

Alle vores forskningsprojekter er bygget op om samarbejde
med nationale og internationale offentlige og private laboratorier.
Uden omkostninger for projektet analyserer vores samarbejdspartnere for hver deres specifikke biologiske markører i projektets indsamlede materiale.
Alle samarbejder foregår i henhold til indgåede kontrakter.

Omfanget af det aktuelle projekt betyder, at også budgettet er meget omfattende (>120 mio. kr.).
Hidtil er projektet blevet finansieret via forskningsbevillinger fra offentlige og private
danske og internationale fonde, samt forskningsbevillinger fra en række
samarbejdende internationale biotech firmaer.

Bl.a. på grund af stor usikkerhed om den videnskabelige holdbarhed af tidligere analyse-resultater fra en af vores internationale samarbejdspartnere,
har styregruppen for det aktuelle projekt set sig nødsaget til ikke at fortsætte et sådant samarbejde.

I henhold til den foreliggende samarbejds-og bevillingskontrakt skulle netop denne samarbejdpartner
overføre i alt 45 mio. kr. i forskningsstøtte til projektet henover hele projektperioden på 5½ år.

Ved opsigelsen af samarbejdet mister vi en fremtidig indbetaling af i alt 30 mio. kr., et beløb,
som det ikke er lykkedes os at få dækket fra anden side.

Derfor har styregruppen desværre måttet vælge at standse indsamling af blodprøver og data før tid
og opsige de projektansatte sygeplejersker og bioanalytikere på otte ud af ti involverede hospitaler.
Indsamlingen vil forsætte i lidt beskåret omfang på to hospitaler i Region Hovedstaden.

Forsknings vilkår og tilpasning af projekter

Præliminære resultater undervejs i et flerårigt forskningsforløb og, ny-publicerede, internationale forskningsresultater indenfor samme emne, kan medføre en tilpasning af et igangværende projekts endelige fokus.

Et andet forskningsvilkår er, at kun de færreste forskningsprojekter opnår stadfæstede økonomiske tilskud
over flere år, hvorfor de fleste flerårige projekter oftest løbende må tilpasses en foreliggende økonomisk situation.

Gennem vores mange forskningsår har vi udviklet og indgået samarbejdskontrakter med biotech-firmaer på basis af fælles forskningsmål. Sådanne samarbejder har udgjort fundamentet for en finansiering af vores lange forskningsrække.

Samtidig gør den form for samarbejder vores projekter sårbare overfor firmaernes videnskabelige integritet, fortsatte forretningsmæssige interesse i de endelige resultater samt deres økonomiske habitus (drift-resultater) i øvrigt.

På grund af vores manglende tiltro til en samarbejdspartners videnskabelige kvalitet og de deraf fremkomne resultater, har vi valgt IKKE at forlænge et sådant samarbejde.

At vi må stoppe en stor del af projektets blod-og data-indsamling betyder ikke, at projektet og de mange deltageres medvirken er spildt.

 

HVORDAN—værdi 

Det er stadig vores ambition, at det aktuelle projekt skal indfri vores oprindelige projektmål.
Derfor undergår det videre projektforløb nu en kraftig forandring og tilpasning i henhold til konkrete andre analyser og styrkeberegninger samt de oparbejdede økonomiske muligheder.

F.eks. vil ca. 1.500 deltagere i Amager Hospitals optageområde blive bedt om at afgive en tredje blodprøve
i år 2020 og 2021, hvorved vi opnår materiale for 1.500 deltagere over også en 4-årig periode.
Tilstrækkeligt til at belyse de endelige resultater, vi nu fokuserer på.

Alt indsamlet materiale vil indgå i de fortsatte analyser og bearbejdninger frem mod mulig tidlig detektion
af personer med en kræftsygdom eller sygdom under udvikling.

Indsamlet projekt materiale

I det aktuelle projekt var både vi og vores primære partner ambitiøse med et mål om at inkludere
blodprøver og data fra i alt 30.000 personer tre gange.
Vi forventede, at indsamling af første omgang blodprøver og data kunne afsluttes i efteråret 2018.

I kraft af stor befolkningsmæssig opbakning til projektet og et stort engagement fra samtlige projektets ansatte,
kunne første indsamlingsrunde afsluttes allerede med udgangen af februar 2018 med i alt 32.640 inkluderede.

Anden indsamlingsrunde, som nu afsluttes på otte ud af de ti involverede hospitaler,
har pr. september 2019 indsamlet blodprøver-og data fra i alt 14.595 deltagere
– en tilslutning på 74,8 % af de, som deltog i første blodprøve-indsamling.

Projektets fremtidige fokus

Ophør af det omtalte samarbejde har betydet, at vi med det aktuelle projekt
koncentrerer vores analysearbejde om andre biomarkører i andre samarbejder.
Nogle af disse samarbejder er derfor nu under udvikling og udvides, mens andre og nye er under etablering.

Alle indsamlede og processerede blodprøver er og vil fortsat være lagret
i en godkendt biobank på Hvidovre Hospital.
Når alle de nu indsamlede blodprøver er registreret i vores database, påbegyndes de første analyser
af de mange forskellige biologiske markører på de samarbejdende laboratorier.

Alle indsamlede data opbevares sikkerhedsmæssigt forsvarligt på dertil godkendte, specifikke servere, som er under 24/7 overvågning via Region Hovedstadens Center for IT, Medikoteknik og Telefoni (CIMT).

Det projektansatte personale, som fortsætter i projektet under resultat-bearbejdningen,
har på basis af deltagernes Samtykkeerklæringer tilladelse til at indhente projektnødvendige data
fra deltagernes nuværende og fremtidige journal indenfor det oprindeligt skitserede projektforløb.
Herigennem kan vi sammenholde resultaterne af blodprøverne med evt. kræftsygdom.

 

Opfølgning og endelige resultater

De endelige resultater fra de samlede laboratorie-analyser vil danne grundlag for en videnskabelige vurdering af, hvorvidt blodprøver kan identificere personer, som, trods en negativ afføringstest alligevel, enten har eller på sigt vil udvikle en kræftsygdom.
Alle endelige laboratorie-analyser foretages først i årene efter, at samtlige blodprøver og data er indsamlet.

Projektets samlede resultater og konklusioner vil løbende blive publiceret i internationale lægefaglige tidsskrifter, samt i tilfælde af særligt betydningsfulde fund også i dagspressen.

 

Konklusion:

De allerede indsamlede prøver og registrerede data repræsenterer alt-i-alt et meget værdifuldt materiale.

Et materiale, som formentlig vil betyde, at det kan lykkes at udvikle en kombination af cancer-associerede
biologiske markører i blodprøver, som kan medvirke til at identificere personer som trods
— en ellers negativ afføringstest ved screening — alligevel har eller vil udvikle kræft i tarmen.

Herudover repræsenterer det allerede indsamlede materiale i det aktuelle projekt en meget stor mulighed for at udvikle et koncept for via blodprøver at identificere personer med kræftsygdom udenfor tarmen – sygdomme, som ikke vil kunne identificeres ved en afføringsprøve.

Presseomtale

Blot en blodprøve

 

Blodprøve kan afsløre tarmkræft

Danske forskere er tæt på at have udviklet en metode til at kunne diagnosticere tarmkræft ud fra en blodprøve. Kan bredes ud til at gælde alle former for kræft, siger forsker. (ref. Videnskab.dk)

 

Kræftforskere vil have dit blod i stedet for din afføring

30.000 borgere bliver nu bedt om at aflevere en blodprøve til et stort forskningsprojekt, som skal gøre lægerne bedre til at opdage tarmkræft i tide. Testen skal afløse den nuværende screening af afføring.

 

Pressemeddelelser

Triage i screening for tarmkræft

Hvorfor

Screeningen for tarmkræft med en afføringstest (FIT) har udvist mange fund af personer med tarmkræft
og personer med forstadier, som kræver tilbagevendende opfølgning ved koloskopi.
Samtidig henvises et stadigt stigende antal personer til udredning ved koloskopi i cancerpakke-forløb
pga. symptomer på tarmkræft.

I dag oplever vi derfor ventetider på koloskopi, der langt overstiger de lovbestemte 14 dage.
Det nuværende, samlede behov for koloskopi-undersøgelser overstiger langt
landets samlede undersøgelses-kapacitet.

Et behov som vokser yderligere, da screeningsintervallet fra 2018 er reduceret fra de hidtidige 4 år til 2 år.

Tærskelværdi

I Danmark er cut-off-point (tærskelværdien) for usynligt blod i afføring
100 ng blod pr.ml afføring, som afgør,
om en person i screening tilbydes den endelige udredende koloskopi.

Mange europæiske lande med tarmkræft-screening har været nødsaget til at hæve cut-off værdien
for at tilpasse efterspørgslen af koloskopier til kapaciteten med den konsekvens,
at mange med kræft eller forstadier til sygdommen overses i den almene screening.

Blandt alle koloskopier, dvs. screeningsafledte-koloskopier, udredende koloskopier pga. symptomer på tarmkræft
samt kontrol-koloskopi efter fjernelse af forstadier,
er ca. 50-70 % uden fund af kræft eller andre behandlingskrævende tarm-læsioner.

Metoder til en mere sikker selektion til koloskopi, af kun de, som reelt har behov,
kunne afpasse behov og kapacitet bedre ─
til fordel sundhedsøkonomisk; men især for den enkelte,
som dermed undgår en ubehagelig (ikke risikofri) undersøgelse.

 

Vores forskningsresultater

Vores forskning i blodbaserede kræft-associerede biomarkører viser,:

  • at blodprøver kan blive afgørende for identifikation af personer
    med tarmkræft eller forstadier dertil

Vores forskningsresultater parallelt til den almene screening indikerer:

  • at screening for tarmkræft baseret på en triage-test
    dvs. en kombination af personens alder + en afføringstest (FIT) + en blodprøver for biomarkører─
    kan medføre en sikrere selektion til koloskopi af kun de personer,
    som har behov for undersøgelsen,
    hvorved antallet af screenings-afledte koloskopier kan reduceres ca. 25%.

Nye udenlandske resultater har netop vist, at screeningens FIT-test også er velegnet
ved selektion til diagnostisk koloskopi pga. symptomer på tarmkræft.

Formentlig kan brug af TRIAGE derfor også betyde en mere præcis selektion til koloskopi
blandt dem, som henvises til diagnostisk koloskopi.

 

Triage i selektion til diagnostisk koloskopi i cancerpakke-forløb

For at validere TRIAGE-konceptets mulighed for en sikrere selektion
også til diagnostisk koloskopi i cancerpakke-forløb
påbegyndes et 3-årigt valideringsprojekt i foråret 2018.

Over 2 år inkluderes 5.000 personer henvist til udredning i cancerpakke-forløb pga. af symptomer på tarmkræft.

Vi forventer, at vores projekt-resultater vil bekræfte,
at brug af triage (= personens alder + en FITtest- og en blodprøve) i cancerpakke-forløb
kan reducere det samlede koloskopi-behov også her.

 

Læs mere:

Endoskopi IV-projektet

Artikel: “Serological biomarkers in triage of FIT-positive subjects?”

jf. i øvrigt presseomtaler :
Videnskab.dk (30.11.16)  — DR / P1-Morgen (30.11.16) — Jyllands-Posten (01.12.16) — BT (01.12.16)

Forskningsresultater i anvendelse

Tarmkræftscreeningens succes betyder, at behovet for koloskopi-undersøgelser
overstiger landets samlede kapacitet.

Da ca. 50-70 % af alle koloskopier ender uden fund efterspørges metoder,
som kan føre til en mere præcis  selektion af de personer, som har reelt behov for koloskopi.

 

Triage i screening for tarmkræft:

25% af de kikkertundersøgelser (koloskopier), der nu følger af den almene screening for tarmkræft (baseret på afføringsprøver) vil formentlig kunne spares—og den enkelte kunne undgå unødig koloskopi—
såfremt den nuværende almene screening for tarmkræft kombineres med personens alder og resultatet af kræft-associerede biomarkører i en blodprøve.

TRIAGE i screening for tarmkræft: (1) alder + (2) resultat af en afføringsprøve (FIT-test: usynligt blod ) + (3) biomarkører i en blodprøve = beslutning om koloskopi (kikkertundersøgelse) eller ej.

 

Triage ved udvælgelse til diagnostisk koloskopi i cancerpakkeforløb:

Nye internationale resultater viser, at screeningens FIT-test
også er velegnet ved selektion til diagnostisk koloskopi
blandt personer henvist til udredning i kræftpakke-forløb pga. symptomer på tarmkræft.

Samtidig viser vores forskning i blodbaserede kræftmarkører, at blodtests kan blive afgørende for detektion
af personer med tarmkræft eller forstadier til tarmkræft.
En FIT-og en blodtest kombineret med alderen (TRIAGE) vil dermed kunne anvendes til selektion til koloskopi
blandt dem, som henvises til diagnostisk koloskopi i kræftpakke-forløb.

En validering af Triage-konceptets brug i selektion til diagnostisk koloskopi
er påbegyndt med en pilot-opstart okt. 2018.
På 5 samarbejdende hospitaler inkluderer vi over små 3 år (2019-spt. 2021) 1.500 personer  henvist til diagnostisk koloskopi pga. symptomer på tarmkræft.

 

Mål:

Formentlig kan det samlede antal koloskopier reduceres markant
—ved screening såvel som diagnostisk koloskopi—
til fordel sundhedsøkonomisk; men også for den enkelte,
som undgår unødvendig, ubehagelig—og ikke risikofri—undersøgelse.

 

Læs mere:

Hvorfor TRIAGE          Endoskopi IV-projektet

Artikler:

Triage for selection to colonoscopy?

Serological biomarkers in triage of FIT-positive subjects?

jf. i øvrigt presseomtaler :
Videnskab.dk (30.11.16)  — Jyllands-Posten (01.12.16) — BT (01.12.16)

Donation / Partnerskab

Er du interesseret i at donere til vores forskning som privatperson, virksomhed eller forening?

Dit navn *

Din e-mail *

Dit tlf. nummer

Din besked *

  Emne

Kontaktoplysninger

ColoRectal Cancer Research

Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Kettegård Allé 30

2650 Hvidovre

Email: info@colorectalcancer.dk