Publikationer:
“Development of blood-based biomarker tests for early detection of colorectal neoplasia: Influence of blood collection timing and handling procedures”
Læs: Clinica chimica acta; international journal of clinical chemistry (2020 Aug)p. 39-53 issn:1873-3492)
Resultaterne vurderer påvirkning af en udrensning af tarmen på kolorektal kræftassocierede biomarkører. Derudover vurderes effekten af enkelt versus dobbelt centrifugering af plasma-biomarkører.
Enhanced Performance of DNA Methylation Markers by Simultaneous Measurement of Sense and Antisense DNA Strands after Cytosine Conversion.
Læs: Clinical chemistry (2020 May) (issn:1530-8561)
Studiet har afprøvet om følsomheden af methyleringsbaserede ctDNA-påvisningsstrategier kunne øges ved at målrette begge DNA-strenge efter bisulfitkonvertering. De fleste eksisterende DNA-methyleringsbaserede metoder til påvisning af cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) er baseret på omdannelse af ikke-methylerede cytosiner til uracil. Efter denne konvertering er de 2 DNA-strenge ikke længere komplementære; gennem målretning af kun 1 DNA-streng, udnyttes blot halvdelen af det tilgængelige input-DNA.
“Biomarkers for Early Detection of Colorectal Cancer:The Early Detection Research Network, a Framework for Clinical Translation”
Artiklen gennemgår eksisterende biomarkører i praksis og dem, der er i udvikling med klinisk relevans for tidlig påvisning af kolorektal neoplasi, med en vægt på dem, der er udviklet af efterforskere af National Cancer Institute’s Early Detection Research Network (EDRN). Desuden gennemgås afvigende methylerede DNA-markører (blod og afføring), afføringsbaserede markører (inklusive FIT-DNA) og en række opkommende blodbaserede markøranalyser (proteinmarkører, glycoproteiner inklusive muciner, cellefrie DNA-test) og individuelle markører og biomarkørpaneler, muligheder og barrierer for evt. brug af biomarkører i klinisk praksis diskuteres
“Gel-Based Proteomics of Clinical Samples Identifies Potential Serological Biomarkers for Early Detection of Colorectal Cancer (CRC)”
Læs: International journal of molecular sciences (2019 Dec) Issue 23 issn:1422-0067)
Resultaterne antyder at mindst et af de i forskningsprojektet identificerede proteiner, Tpm3, kunne bruges som en biomarkør til tidlig påvisning af CRC, hvor yderligere undersøgelser skulle kunne give entydig bevis for den reelle kliniske værdi og anvendelighed af Tpm3.
“The concentration of the cleaved suPAR forms in pre- and postoperative plasma samples improves the prediction of survival in colorectal cancer:
A nationwide multicenter validation and discovery study.”
Læs: Journal of surgical oncology (2019 Dec)Issue 8 p. 1404-1411 issn:1096-9098)
Resultaterne evaluerer potentialet i at måle den blodbaserede biomarkør (suPAR), før og efter operation for kolorektal-cancer, som indikator for eventuel tilbagevendende sygdom (recidiv).
“Novel DNA methylation biomarkers show high sensitivity and specificity for blood-based detection of colorectal cancer
-a clinical biomarker discovery and validation study”
Læs: Clinical epigenetics (2019 Nov) Issue 1 p. 158 issn:1868-7083)
Resultaterne viser, at blodprøver med måling af tre cancer-associerede DNA-metyleringer kan indgå i tidlig detektion af kolorektal-cancer og dermed reducere sygdommens dødelighed.
Resultaterne er overraskende gode og giver indikation om, at en blod-baseret DNA test kan være et afgørende skridt i udvikling af blod-baserede biomarkører til tidlig detektion af/screening for tarmkræft.
“Evaluation of algorithm development approaches: Development of biomarker panels for early detection of colorectal lesions”
Læs: Clin Chim Acta. 2019 Nov ;498:108-115. doi: 10.1016/j.cca.2019.08.007
Resultaterne viser, at udvikling af algoritmer kan føre til en sikrere metode til identifikation af personer med kræftsygdom.
“Genome-wide cell-free DNA fragmentation in patients with cancer”
Læs: Nature 2019, Jun:570(7761);385-389
Resultaterne viser, at en nyudviklet analyse metode kan detektere fragmenter af celle-frit DNA i blodprøver.
Hos raske mennesker stammer fragmenterne overvejende fra leukocytter, mens fragmenterne
hos patienter med cancer overvejende er tumor-deriverede.
Metoden er ikke nær så vanskelig som tidligere udviklede metoder til DNA analyser.
Derfor kan der formentlig gennemføres analyser af endog meget store projekter, hvilket vi er startet på.
Resultaterne viser også, at fragmenter fra DNA kan anvendes til detektion af personer med cancer.
Derfor kan metoden formentlig forbedre eksisterende metoder til blod-baserede DNA analyser
til tidlig detektion af cancersygdom.
“Increased serological, cancer-associated protein biomarker levels at diagnosis of large bowel adenoma: Risk of subsequent primary malignancy?”
Læs: Acta Oncol. 2019 58(sup1):S42-S48. doi: 10.1080/0284186X.2018.1540885. Epub 2018 Dec 7.
Det retrospektive projekts resultater viser, at personer som ved koloskopi fik diagnosen ”adenom i tarmen” og samtidig havde et høje koncentrationer at cancer-associerede, blod-baserede biomarkører havde en høj risiko for at udvikle en kræftsygdom i årene efter koloskopien, sammenlignet med personer med diagnosen ”adenomer i tarmen”, men uden forhøjede biomarkører i en blodprøve
“Triage for selection to colonoscopy?”
Læs: Eur J Surg Oncol. 2018 Oct;44(10):1539-1541. doi: 10.1016/j.ejso.2018.06.013. Epub 2018 Jun 23.
Resultater viser, at brug af et triage koncept (= alder + en afføringsprøve for usynligt blod + en blodprøve)
—som grundlag for tilbud om koloskopi—
formentlig kan nedsætte behovet for koloskopi-undersøgelsen med omkring 30%.
Brug af triage-konceptet kan eliminere ventetider på undersøgelsen,
gavne sundhedsøkonomisk og den enkelte, som undgår unødig, ubehagelig og ikke risiko-fri undersøgelse.
Resultaterne er opnået gennem flere store kliniske forskningsprojekter med fokus på biomarkører for kræft.
“Direct detection of early-stage cancers using circulating tumor DNA”
Læs: Science Translational Medicine 2017;9:403
Resultaterne viser, at DNA mutationer i blodprøver kan identificere 71% af de, som har tidlige stadier af tarmkræft
Resultatet af et samarbejde mellem Johns Hopkins University, Baltimore, USA;
MoMA, Skejby—og hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.
“Serological biomarkers in triage of FIT-positive subjects”
Læs: Scandinavian Journal of Gastroenterology 2017;52:742-4.)
Resultaterne viser, at en kombination af en persons alder, personens screeningens test for usynligt blod i afføring (FIT) og en blodprøve med stor sikkerhed kan identificere personer med tarmkræft eller forstadier.
Personer som kan blive overset med en afføringsprøve alene.
Resultat validering:
Biologiske markører i blod kan tidligt påvise risiko for fremtidig udvikling
af kræftsygdom
30.10.2016
Vores grundliggende hypotese er nu bekræftet. Vi har påvist, at:
forhøjede værdier af en eller flere af vores kræft-associerede biomarkører relaterer til øget risiko for─over tid─at udvikle kræftsygdom.
Vores store projekt ─ Endoskopi III, Del 2 (2016-2022) ─ er designet iht. denne hypotese:
En screening med en afføringstest ”uden fund” kan være et ”falsk negativ-svar”, idet en malign sygdom allerede kan være under udvikling (jf. en mulig forhøjet biomarkørværdi).
Ved forhøjede biomarkører uden fund eller anden forklaring bør udredning/opfølgning formentlig tilbydes.
