Ofte stillede spørgsmål
KATEGORI
• SCREENING |
SPØRGSMÅL |
SVAR |
|
SCREENING: |
Har du spørgsmål— fx. om udrensning, føde-indtagelse el. lign—før den kikkertundersøgelse (koloskopi), du er indkaldt til—pga. usynligt blod i din afføringstest ved tarmkræft-screeningen? |
Kontakt den Endoskopienhed / det Endoskopi-afsnit på det hospital, hvor du er indkaldt ! |
|
| Hvad er systematikken i indkaldelse til den almene, befolkningsscreening?
Hvordan er rækkefølgen?hvem kommer først?
|
De første 4 år efter opstarten af den almene, befolkningsscreening for tarmkræft inviteres hvert år 1/4 af den berørte del af befolkningen. Som borger modtager man et brev med invitation, instruks og alt, hvad der skal bruges til indsamling og forsendelse af afføringsprøven.
Se fint, fyldestgørende svar på link nedenfor: http://www.kraeftscreening.rm.dk/tarmkraftscreening/ |
||
| Hvad er biomarkører? | En biomarkør er en biologisk markør?dvs. en biologisk enhed i blod eller væv, som relaterer sig til kroppens tilstand. En afvigelse fra det forventelige måle-niveau af en biomarkør kan fx afsløre mulig sygdom:
Fx kan for højt sukkerindhold i blodet markere, at Forhøjede mængder af kræft- associerede proteiner |
||
DET AKTUELLEPROJEKT—Endoskopi III:
|
Hvor mange skal deltage? | Forskningsprojektet er to-delt:
Del 1: inklusion af 8.000 personer med positivt screenings resultat (med fund af blod i afføringstesten) og 6.000 med negativt screenings resultat. Del 2: inklusion af 30.000 personer med negativt screenings resultat— blodprøver udtages med 2 års mellemrum i 4 år. |
|
|
Hvornår er projektet færdigt?
|
Del 1: afslutter rekrutteringen i juni 2016, mens Del 2: afsluttes i begyndelsen af 2022. |
||
|
Har I nogen resultater allerede?
Hvad håber I på ?
|
Der foreligger resultater fra tidligere projekter. Se evt. opsummeringer af resultater og henvisninger til publicerede artikler på vores website under menu-punkterne:
Tidlig diagnose Se i øvrigt menu-punktet:
Vi håber at udvikle en blodprøve-baseret screeningstest, for tarmkræft, som er mere nøjagtig end den i dag anvendte afføringsprøve. Derved kan vi forbedre en overlevelse efter diagnosen tarmkræft og samtidig reducere antallet af mennesker, som får stillet diagnosen tarmkræft, subsidiært kræft. |
||
|
Hvorfor får jeg en invitation til projektet … har I fundet noget særligt i min screenings-test?
|
Alle potentielle deltagere i Regionen Hovedstaden og Region Midtjylland bliver inviteret til vores projekter pr. brev— efter at have modtaget et svar på analysen af den indsendte afføringsprøve fra den almene screening. | ||
|
Får jeg svar på min blodprøve?
Hvorfor ikke?
Jamen, hvad så, hvis I ser, at jeg fejler noget?
|
Du modtager ikke direkte svar på resultatet af de blodprøver, du afgiver til vores projekt. Du kan på forlangende få udleveret det samlede resultat af vores projekt, når det foreligger.
Prøver indsamlet og analyseret til forskningsbrug må ikke anvendes i den daglige rutine. Forskningsresultater skal først være bekræftet og derefter gennemgå en officiel godkendelse, før de kan anvendes og indføres i en daglig praksis – fx. i en screening for tarmkræft.
Vi kan ikke af dine blodprøver afgøre, om du fejler noget. Først, efter du evt. har gennemgået en koloskopi (kikkertundersøgelse af tarmen), kan vi ved at sammenholde resultatet af din blodprøve med de fund, der blev gjort ved koloskopien, afgøre om dine blodprøveresultater afviger fra en person uden sygdomstegn. Ved tilstrækkelig mange sådanne sammenligninger, kan vi fastlægge sandsynlige niveauer for blodprøvetal, som i fremtiden kan påvise en evt. sygdom. . |
||
| Hvad er det, I undersøger i min blodprøve?
|
Vi analyserer blodets niveauer for bestemte proteiner og gener, som, vi fra tidligere forskning ved, udviser en relation til tarmkræft | ||
| Hvilken information skal I bruge fra min journal?
|
Vi indhenter oplysninger om mulige andre sygdomme, du måtte lide af eller evt. har haft tidligere. De biologiske markører, vi måler i de indsamlede blodprøver kan være påvirket af andet end tarrmkræft. | ||
| Jeg har jo udfyldt oplysnings-skemaet…hvad skal I vide mere? | Vi mennesker glemmer faktisk ofte, at vi har haft sygdomme, når de er vel overstået igen.
En viden om tidligere sygdomme kan være vigtig information for en korrekt bedømmelse af projektets blodprøve-resultater. |
||
| Hvad sker der med mine prøver efter prøvetagning?
|
Dine blodprøve forarbejdes og fryses ned til -80C i en fryser, som er under konstant elektronisk overvågning. Når de skal analyseres tøes prøverne op. Efter analyse fryses prøverne igen ned til -80C. Ingen blodprøver må gemmes i >10 år. Derefter skal alle prøver, som ikke er anvendt ,destrueres – eller projektet kan forlænges efter uderligere godkendelse af Den Videnskabsetiske Komité. | ||
| Hvilke hospitaler deltager i projektet?
Hvordan er datasikkerhed omkring projektet? |
Vores Endoskopi-III projekt udgår fra Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Vi har projektansatte medarbejdere på screeningscentre på hhv. Amager/Hvidovre Hospital, Bispebjerg, Herlev og Nordsjællands(Hillerød) Hospital – og i Jylland på Herning,Horsens, Randers, og Viborg Regionshospitaler.Fra 1. januar 2016 inddrages herudover screeningscentre på Holstebro og Silkeborg Regionshospital samt Århus Universitetshospital.(jf. i øvrigt vores website)
Projektets protokol (dvs. alle projektes procedurer) er godkendt af Datatilsynet og Den Videnskabsetiske Komité. Ved alle analyser udelades alle personlige data. Personlige data vil hetudover på intet tidpunkt være tilgængelig for uvedkommende. Ifm. publikation af resultater fra projektet vil det heller ikke være mulig at aflæse resultater fra enkelt personer. (jf. i øvrigt projektets deltagerinformation).
|
||
OM BLOD:
|
Jeg troede blod var rødt – mit er godt nok mørkt…
|
Vi tapper veneblod, som er af-iltet blod på vej retur til hjerte og lunger for en genopfyldning med ilt. Arterieblod – med frisk ilt – er derimod helt rødt og fint. | |
|
Plejer blodet at løbe så hurtigt ned i glasset?
|
Vakuum i glasset sørger for, at alle glas selv trækker den korrekte mængde blod, således at blodets celler ikke ødelægges | ||
|
Hvor hurtigt har kroppen gen-produceret, det blod I tapper?
|
I løbet af få dage. |
||
|
Hvor mange liter blod har en voksen person?
|
Mellem 5 og 5½ liter |
||
| Hvad består blod egentlig af?
|
Blod består af forskellige typer celler samt væske:
Røde blodlegemer, som bærer lit ud til vævet og kultveilte tilbage til lungerne, hvor de udluftes/ gen-iltes. Hvide blodlegemer (immunforsvarsceller)—hvoraf, der er 5 forskellige. typer. Blodplader, der sørger for, at blodet kan størkne. Plasma, som er en væske-del, der indeholder koagulations faktorer. Serum, som er den del af væsken, der er uden koagulations faktorer.
I vores projekt fordeles blodet ud i:
|
||
| Hvorfor gemmes blodprøverne i 10 år? | Det materiale, der indsamles nu, vil på et senere tidspunkt kunne bruges til analyser for biologiske markører, som vi på nuværende tidspunkt ikke er vidende om/ har identificeret som mulige markører.
Den nuværende 10-årige periode vil kun kunne forlænges efter fornyet ansøgning (og godkendelse) af Den Videnskabsetiske Komité. (jf. forklaring på en biomarkør ovenfor)
|
||
| Må blodprøverne bruges til andre projekter— hvilke? | Blodprøverne vil kunne anvendes til kommende projekter, som kan relateres til det nuværende, oprindelige formål. Den Videnskabsetiske Komité skal i alle tilfælde ansøges og tillade, at prøverne kan anvendes til evt. efterfølgende projekter.
|
||
| Hvorfor analyserer også udenlandske laboratorier blodprøverne, når projektet er dansk? | For formålet med hele projektet er afgørende nødvendigt at analysere for de biomarkører, som har størst værdi ved detektion af personer med sygdom. Nogle af disse analyser kan kun foretages på udenlandske laboratorier. | ||
PROJEKTRESULTATER: |
Senere orientering om projektets resultater ? | Der går endnu et par år, før projekt-resultater og –konklusioner foreligger.
Vi har derfor endnu ikke fastlagt dét format, vi vil benytte til en endelig tilbagemelding. På herværende website kan du løbende orientere dig om projektforløbet. |
|
BEMÆRK: |
Belønning for at deltage i projektet: en kop kaffe ?–eller som bloddonorer “i gamle dage”: en kold bajer….? |
Det er kun meget få, omfattende forskningsprojekter (= deltagelse over mange timer), der kan give kaffe eller penge for at deltage. Sådanne ydelser kræver en særskilt tilladelse fra de offentlige myndighederne—specielt hvis forskningsprojektet ikke er sponsoreret af hospitalerne, men af private mennesker, fonde og biotech firmaer. Hertil kommer, at det i øvrigt ikke længere er tilladt at nyde alkohol på hospitalerne. |
