Koloskopi
Har du symptomer på sygdommen tarmkræft, eller har du usynligt blod i afføringen ved screening, vil en endelige udredning af,
hvorvidt du har sygdommen, blive en koloskopi.
En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen, tyktarmen
og det allersidste stykke af tyndtarmen.
Undersøgelsen vil foregå ambulant på en ENDOSKOPI-ENHED på et hospital eller på en SPECIALLÆGE KLINIK nær dig.
Metoden
Et koloskop er en bøjelig slange (af tykkelse som en finger), som for enden er forsynet med et kamera
plus nogle få instrumenter til fjernelse af adenomer/polypper.
Billederne af tarmen bliver vist på en videoskærm.
Se video om koloskopi på website for Kræftens Bekæmpelse
Udrensning
For at lægen/sygeplejersken kan se tarmvæggen ved undersøgelsen, må tarmen ikke indeholde afføring eller rester deraf.
Før undersøgelsen modtager man en vejledning om, hvordan
tarmen skal tømmes forud for undersøgelsen.
Man kan spise som normalt helt frem til dagen,
hvor tarmudrensningen påbegyndes.
Er du indkaldt til en koloskopi—og har du spørgsmål ???
Kontakt den ENDOSKOPI-ENHED eller SPECIALLÆGE KLINIK, du er indkaldt til !
Koloskopi—opfølgende udredning for tarmkræft:
For hver 100 personer (2019), der ved screening har fund af usynligt blod i afføringen,
og gennemgår en kikkertundersøgelse vil ca.:
- 45 have en normal tarm—dvs. hverken kræft eller adenomer/polypper (=forstadier til kræft)
- 24 have harmløse, små eller få adenomer/polypper—forsøges fjernet under kikkertundersøgelsen
- 28 have større adenomer/polypper i tarmen (forstadier til kræftsygdom). Disse fjernes under
kikkertundersøgelsen, og man inviteres til fornyet kikkertundersøgelse om 1-3 år
- 4 have kræft (2019) – dette tal er faldet siden indførsel af almene screeninger i 2014.
Klinisk konklusion
40% af de gennemførte koloskopier i forbindelse med det nuværende screeningsprogram er overflødige.
Læs mere: