Almene screeninger
kan for mange betyde tidlig diagnose af tarmkræft
Screening for tarmkræft er et led i behandlingsstrategien
mod sygdommen
- screening kan identificere tarmkræft i et tidligt stadium—herved forbedres muligheden for effektiv behandling og helbredelse
- screening nedsætter antallet af nye tilfælde af tarmkræft, pga. identifikation af sygdommens forstadier, som kan fjernes
- screening forbedrer den samlede overlevelse
Er du mellem 50 og 74 år, vil du automatisk blive tilbudt at deltage i det landsdækkende screeningsprogram, som blev indført d. 1. marts 2014—dvs. en gratis forebyggende undersøgelse for kræft i tyk-og endetarm.
Screeningsprogrammet er et tilbud om en analyse af din afføring for usynligt blod.
Undersøgelsen giver mulighed for at opdage forstadier til kræft (adenomer/polypper)
og/eller tarmkræft i et tidligt stadium.
Tidlig diagnose af sygdommen eller dens forstadier kan betyde en mere skånsom behandling,
men også forbedret mulighed for helbredelse.
Metoder til screening:
- Afføringstests—forskellige typer
- Koloskopi (=kikkertundersøgelse af tarmen)
- Blodprøver—eventuelt fremtidigt
Screening med afføringsprøver:
For hver 100 personer, hvis afføring bliver undersøgt for usynligt blod, vil 6-8 have blod i afføringen:
- Blod i afføringen kan være tegn på kræft i tarmen. Men blodet kan også stamme fra fx adenomer/polypper.
- Adenomer/polypper er ikke kræft, men nogle kan med tiden udvikle sig til kræft.
- Ved fund af blod i afføringen tilbydes en koloskopi for nærmere udredning
—koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele tyk-og endetarmen.
Læs mere:
Læs mere om den almene befolkningsscreening for tarmkræft
Sundhedsstyrelsen/Behandling og prognose