Vores kræftforskning

Mission

for vores forskning er at anvende vores identificerede biomarkører til:

• primært: et koncept  til screening for tarmkræft baseret på blodprøver.
  Konceptet kan blive et alternativ og fx målrettes de personer, som ikke ønsker at blive screenet med en afføringssprøve.
  Dette kan betyde, at flere vil deltage i screening end ved brug af afføringsprøver (FIT-tests) alene.
• sekundært: et koncept til screening for tarmkræft baseret på en TRIAGE-test
  (= personens alder + en afførings(FIT)-test og en blodprøve for kræft-associerede biomarkører),
  som mere præcist udvælger de personer, der har størst behov for en koloskopi.
  Dette kan medføre, at behovet for koloskopi tilpasses landets kapacitet – at ventetider elimineres, flere screenes og flere behandlingskrævende identificeres i tide
• identifikation af patienter, som er i risiko for at udvikle en kræftsygdom (og derfor bør følges tæt)
  samt patienter, som trods kurativ (= helbredende) operation og efterbehandling, fortsat er risiko for
  at genudvikle sygdom (recidiv),
• udvikling af selektiv behandling—individuelt tilpasset kemoterapi—til ”risiko-patienter” for recidiv

Vision

for vores forskning er:

• at flere sygdomstilfælde opdages tidligt – og flere overlever
• at flere identificeres med forstadier til kræft – dvs. færre nye kræftdiagnoser pr. år
• at reducere samfundsmæssigt dyre undersøgelser og sygdomsforløb

Vores 4 forsknings-spor

har siden 1990 omhandlet sygdommen kolorektal cancer (tarmkræft)

med fokus på årsager til:

• sygdommens opståen
• sygdommens spredning og metastasering
• sygdommens behandling
• recidiv—dvs. fornyet sygdom efter helbredende operation og evt. kemo- og/eller stråleterapi
• dårlig prognose—dvs. dødelig udgang—
  evt. pga. komplikationer efter operation

Resultater

I dag har vores forskning ført til identifikation af biomarkører i blod, som kan identificere:

• sygdommen tarmkræft
• forstadier (adenomer/ polypper) til tarmkræft
• tarmkræft i tidlige stadier og under udvikling
  + formentlig også flere andre kræfttyper under udvikling- og/eller udbrud

og medføre flere deltagere i screening:

• forskningsresultater fra screening med blodprøver viser en deltagerprocent på 85-90%
  mod nuværende 62% med afføringsprøver (FIT).

Vores forsknings baggrund

• Hvert år dør ca. 1.900 danskere (2014-2016) af sygdommen og mere end 5.330 nye tilfælde
  diagnosticeres efter udredning pga. symptomer eller efter screening
  —ca. 40.000 danskere lever med sygdommen—
  60-65% vil overleve i mere end 5 år.
• Tarmkræft kan behandles effektivt i sygdommens tidlige stadier.
  Derfor er screening nu en del af det samlede behandlingstilbud

Den nuværende screening som udgangspunkt

• I Danmark får over 1.100 personer årligt stillet diagnosen tarmkræft ved screening.
  Den optimale screeningsform er p.t. en immunologisk test for usynligt blod i afføring—(FIT-testen)—
  som udpeger personer til evt. nødvendig efterfølgende koloskopi-undersøgelse.
• FIT-testen (=nuværende screeningstest) kombineret med en koloskopi-undersøgelse
  identificerer symptomløs tarmkræft med 79% sikkerhed—til dato den bedste og billigste metode.
• Hidtidige resultater viser dog, at kun ca. 60–65% af de, som bør lade sig screene,
  accepterer tilbuddet om en afføringstest.
  Derfor identificeres kun 45–50% af de kræfttilfælde, som faktisk er i udvikling
  i den screenings-relevante befolkningsgruppe.
• Dvs. ca. 5–6 ud af 10 sygdomsramte forbliver uopdagede—blandt de, der tilbydes screening.
• Screeningen har medført, at det samlede behov for koloskopi-undersøgelser
  langt overstiger landets samlede undersøgelses-kapacitet.
  55–80% af alle gennemførte koloskopier (efter screening ved symptomer og ved kontrol-koloskopi)
  er uden fund af behandlingskrævende tarmlæsioner.
  I dag har vi derfor ventetider på koloskopi, der ofte overstiger de lovbestemte 14 dage.
  Metoder til en mere præcis udvælgelse til koloskopi end FIT-testen alene er påkrævet.

Læs mere:

Fire Forsknings-Spor