Vores kræftforskning

Mission

for vores forskning er at identificere blodbaserede cancer-biomarkører til:

• primært: at udvikle et blodbaseret koncept til screening for tarmkræft:
  i befolkningsundersøgelsen, kræftpakkeforløbene og i familier med arvelig tarmkræft.
  • Konceptet kan for befolkningsscreeningen blive et alternativ til den
    nuværende screeningsmetode med afføringsprøver målrettet de personer,
    som ikke ønsker at blive screenet med en afføringsprøve, og for
    kræftpakkeforløbene samt familier med arvelig tarmkræft
    blive en præcisering af, hvornår yderligere udredning
    med en kikkertundersøgelse er nødvendig eller ej.

      Dette kan betyde, at flere vil deltage i den almene screening.

• sekundært: at udvikle et blodbaseret screeningskoncept, der i kombination med de
  nuværende screeningsværktøjer kan optimere udvælgelsen af de personer,
  der har behov for en opfølgende koloskopi.
  • Dette kan medføre, at behovet for koloskopi tilpasses
    sygehusvæsnets kapacitet – at ventetider hermed elimineres,
    flere screenes og flere personer med risiko for kræft
    identificeres og behandles i tide.

• Tertiært: identifikation af kræftpatienter, som trods
  kurativ (= helbredende) operation og efterbehandling,
  er i risiko for at få tilbagefald og genopstået kræft (recidiv)

Vision

for vores forskning er:

• at flere sygdomstilfælde opdages tidligt – og flere kræftpatienter overlever
• at flere identificeres med forstadier til kræft – dvs. færre nye kræftdiagnoser pr. år
• at målrette kikkertundersøgelserne til de patienter, der måtte have behov for dem
  – færre kikkertundersøgelser (=sundhedsøkonomiske besparelser), færre raske individer
  gennemgår ubehagelig, unødig undersøgelse, og dermed
  kortere ventetider, samt hurtigere udredning
  i muligt helbredelige sygdomsstadier.

Vores 4 forsknings-spor

har siden 1990 omhandlet sygdommen kolorektal cancer (tarmkræft)

med fokus på årsager til:

• sygdommens opståen
• sygdommens spredning og metastasering
• sygdommens behandling
• recidiv—dvs. fornyet sygdom efter helbredende operation og evt. kemo- og/eller stråleterapi
• dårlig prognose—dvs. dødelig udgang—
  evt. pga. komplikationer efter operation

Resultater

I dag har vores forskning ført til identifikation af biomarkører i blod, som kan identificere:

• sygdommen tarmkræft
• forstadier (adenomer/ polypper) til tarmkræft
• tarmkræft i tidlige stadier og under udvikling
  + formentlig også flere andre kræfttyper under udvikling- og/eller udbrud

og medføre flere deltagere i screening:

• forskningsresultater fra screening med blodprøver viser en deltagerprocent på 85-90%
  mod nuværende 62% med afføringsprøver (FIT).

Vores forsknings baggrund

• Hvert år dør ca. 1.780 danskere (2019) af sygdommen og mere end 4.844 nye tilfælde
  diagnosticeres efter udredning pga. symptomer eller efter screening
  —ca. 41.000 danskere lever med sygdommen—
  60-65% vil overleve i mere end 5 år.
• Tarmkræft kan behandles effektivt i sygdommens tidlige stadier.
  Derfor er screening nu en del af det samlede behandlingstilbud

Den nuværende screening som udgangspunkt

• I Danmark får ca. 1.100 (2017-2019) personer årligt stillet diagnosen tarmkræft ved screening.
  Den optimale screeningsform er p.t. en immunologisk test for usynligt blod i afføring—(FIT-testen)—
  som udpeger personer til evt. nødvendig efterfølgende koloskopi-undersøgelse.
• FIT-testen (=nuværende screeningstest) kombineret med en koloskopi-undersøgelse
  identificerer symptomløs tarmkræft med 79% sikkerhed—til dato den bedste og billigste metode.
• Hidtidige resultater viser dog, at kun ca. 60% af de, som bør lade sig screene,
  accepterer tilbuddet om en afføringstest.
  Derfor identificeres kun 45–50% af de kræfttilfælde, som faktisk er i udvikling
  i den screenings-relevante befolkningsgruppe.
• Dvs. ca. 5–6 ud af 10 sygdomsramte forbliver uopdagede—blandt de, der tilbydes screening.
• Screeningen har medført, at det samlede behov for koloskopi-undersøgelser
  langt overstiger landets samlede undersøgelses-kapacitet.
  55–80% af alle gennemførte koloskopier (efter screening ved symptomer og ved kontrol-koloskopi)
  er uden fund af behandlingskrævende tarmlæsioner.
  I dag har vi derfor ventetider på koloskopi, der ofte overstiger de lovbestemte 14 dage.
  Metoder til en mere præcis udvælgelse til koloskopi end FIT-testen alene er påkrævet.

Læs mere:

Fire Forsknings-Spor